top of page
272359316_399193665297318_5176647156359685486_n.jpeg

FRIVLLIG HOS USALAMA

Ønsker du at være frivillig hos Usalama?


Vi tilbyder en uforpligtende samtale over telefon samt et afrejsemøde, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål, så du føler dig tryg og sikker inden afrejsen. Derudover vil du modtage et detaljeret skema, der inkluderer udflugter, baseret på dine ønsker.

En typisk hverdag på Usalama kan indeholde sjov og leg, filmaftener, fodboldkampe, udflugter, lektiehjælp og historiefortælling. Men en ting er sikkert, og det er, at hver eneste dag er fyldt med kærlighed.

Børnene går i skole i løbet af dagen, og det giver dig mulighed for at opleve Tanzania. Med de bedste omgivelser for safari, 1,5 timers kørsel fra Kilimanjaro og 25 minutter til Arusha er der masser af oplevelser i vente.

Der er også mulighed for at følge børnene i skole og opleve, hvordan hverdagen fungerer på den private skole Tumaini. Lærerne er imødekommende og åbne for, at du deltager i undervisningen. Hvis du er interesseret i dette, beder vi om at få besked, men det er ikke bindende. Du kan læse mere om skolen på deres hjemmeside: https://tumainimissiontrust.org/

Hvis du er interesseret eller ønsker at få mere information, kan du kontakte os på følgende e-mailadresse: info@usalama.dk

Bemærk, at Usalama-foreningen ikke dækker forsikringen, så vi anbefaler altid, at du selv tegner en forsikring inden afrejsen.

Du kan læse udtalelser fra vores tidligere frivillige og se billeder fra deres hverdag på børnehjemmet Usalama nedenfor.

167012708_437643257308616_54331048250712

UDTALELSE FRA DANIELLE

Jeg har været frivillig på Usalama i 4 uger.

Både børn og voksne på stedet var virkelig imødekommende og venlige. Hvilket gjorde at jeg følte mig tryg fra start til slut.

De søde børn kom løbene hen for at give en krammer, hvilket jo er helt fantastisk. Man kan virkelig mærke at alle i huset føler sig hjemme og rammerne i huset er rigtig gode.

Der var masser af grin, dans, leg og kæmpe smil under hele opholdet.

Jeg kan helt klart anbefale stedet til andre, som også ønsker at være frivillige.


- Danielle Dunwell

UDTALELSE FRA FREJA

Hvis du overvejer at være frivillig, så synes jeg at du skal gøre det.

Den ene måned jeg var frivillig på Usalama var helt fantastisk.

Jeg har fået en masse oplevelser jeg aldrig glemmer.

Jeg har altid følt jeg kunne komme med input, og at man kunne være med på sidelinjen og ens ideer blev hørt og brugt.

Jeg kan varmt anbefale at tage afsted, for du vil med sikkerhed komme hjem med en kæmpe oplevelse og ikke mindst et nyt livssyn.

Stort tak til Usalama.

- Freja Elbrønd Hjersing

168735136_757063068533039_94467892551030
168271849_4269317186448270_1882170454822

UDTALELSE FRA MARIA

At være frivillig på Usalama er en oplevelse man aldrig glemmer.

En oplevelse jeg aldrig ville være foruden.

Jeg var på Usalama i 4 uger, en rejse hvor man i trygge rammer oplever børn der vokser op under helt andre vilkår end man er vant til.De skønneste børn der altid møder dig med de største smil og en masse kærlighed.Hvis man går med overvejelserne om at besøge Usalama, skal man ikke være i tvivl om hvorvidt det er hele rejsen værd.

Udover at være på Usalama, var jeg også med ude hos Anza Usalama. hvor vi skulle aflevere mad for, at sikre bedre vilkår i familierne som børnene kommer fra. Dette var også en fantastisk mulighed for at lære mere om børnene og deres familier.

- Maria Faarborg Jensen 

UDTALELSE FRA LINE

"Min tid som frivillig på Usalama er en oplevelse, som er svært at sammenligne med andet jeg har prøvet.
Når man træder ind på børnehjemmet, bliver man altid mødt med en ubetinget kærlighed, glæde og en masse krammere fra børnene. Jeg følte mig derfor altid velkommen og tryg, både i lokalsamfundet og på Usalama
Forholdene på Usalama var rigtig gode, og det var tydeligt at mærke børnenes livsglæde, trods at de er vokset op med andre vilkår end vi er vant til.

Jeg var på børnehjemmet i 3 uger, og det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme eller være foruden.
Jeg har fået en masse fantastiske oplevelser og indblik i en deres kultur, som satte tingene i perspektiv for mig.
Så hvis du går med overvejelsen om at blive frivillig på Usalama, så kan jeg kun give det min varmeste anbefaling."

Line.jpeg
Louise.jpeg

UDTALELSE FRA LOUISE

“Som frivillig på Usalama kan du være sikker på at få en uforglemmelig oplevelse for livet.
Man bliver hver dag mødt med kærlighed og taknemmelighed, særligt af børnene på Usalama, der altid kommer løbende med kram og åbne arme. Det gælder dog også de voksne på børnehjemmet og resten af lokalsamfundet, der også med en enorm gæstfrihed altid får dig til at føle dig tryg.
På Usalama får du et stort indblik ikke blot i børnenes men også resten af lokalsamfundets hverdag, der på trods af store kulturforskelle, danner nogle trygge og varme rammer for børnene.
Oplevelsen har i sin helhed gjort kæmpe indtryk på mig, og jeg kan derfor klart anbefale det til andre, som går med tankerne om at være frivillig på Usalama. En oplevelse jeg er taknemmelig for at have, og som jeg aldrig vil være foruden”

UDTALELSE FRA ASTRID

"Min tid på Usalama har været en oplevelse jeg aldrig glemmer.


Den kærlighed og glæde som man bliver modtaget af børnene med, er næsten ikke til at beskrive. Jeg har i løbet af hele mit ophold på Usalama følt mig i trygge hænder, og omgivet af taknemlige børn, som elsker både at tage ud på forskellige udflugter, men som også elsker bare at være derhjemme og tegne, spille bold eller se film.


Som frivillig på Usalama har jeg lært hvordan børn, hvis livssituation står i stor kontrast til danske børn, kan være så glade, så taknemlige, så hjælpsomme og så meget i trivsel.


Det var en fornøjelse at være en del af og at kunne give disse børn alt den kærlighed de fortjener. Jeg håber sådan at jeg en dag kan komme tilbage til disse fantastiske børn og den sødeste barnepige."

271391687_643636460212183_8079966962642458007_n.jpeg
275368788_532220185187816_8294430803706527206_n.jpeg

UDTALELSE FRA JOHANNE

“At være frivillig på Usalama har været en af de bedste oplevelser i mit liv. Det er så berigende at bruge tid sammen med børn, der alle hver eneste dag har det største smil på læben, trods deres svære skæbner. Fra dag et springer de i armene på en, og det er en ubetinget kærlighed man mærker begge veje. De vil hver og én for altid være i mit hjerte og jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.

Nogle af de ting som vi lavede med børnene var at tage dem med på forskellige udflugter - som til en pool, på restaurant og legeplads. Noget de virkelig elskede. Der skal ikke særlig meget til, at de får en ekstra god dag - om det så bare er at gå en tur i nabolaget og købe en juice til 1 kr. Børnene er rigtig gode til at lege med hinanden, men de elskede når vi havde kreative ting med, som vi kunne lave i fællesskab.

Dagligdagen på Usalama var meget fleksibel og vi havde mulighed for selv at strukturere vores dage, og tage på udflugter udover det. Rachel, plejemoren er så sød og nem og åben overfor alle foreslag. ‘
Freja er nem at kommunikere med og det kunne ikke have været en bedre oplevelse. Af hjertet tak! “

bottom of page