
LÆR BØRNENE PÅ USALAMA AT KENDE
EYAN MANSUR SUMRI
Eyan er 6 år gammel. Han kommer fra byen Leganga, som ikke ligger langt fra Usalama.
Eyan er en nysgerrig dreng. Han er meget kontaktsøgende, og er ikke bleg for at give en krammer. Han elsker at spille fodbold og leger især meget med Geomag, Spiderman figuerer og tegner med kridt som er taget med hjemme fra Danmark af.
Eyan mistede sin mor til et ukendt sygdomsforløb da han var bare 1 år gammel.
Eyans far har aldrig været en del af hans liv, og har derfor intet kendskab til ham.
I Leganga boede Eyan med sin halvbror Yasser, som også bor på Usalama. De deler samme mor.
Derudover boede de med deres bedstemor og deres oldemor. Bedstemoren er alkoholiker, og kunne derfor ikke tage sig af drengene.


YASSER HAMISI SIMBA
Yasser er 8 år gammel. Han kommer fra byen Leganga, som ikke ligger langt fra Usalama. Yasser har førhen gået på en statsskole, men lige nu forsøger vi med privatundervisning, så Yasser kan komme ind på privatskolen.
Yasser var i starten lidt tilbageholdende og nervøs. Han havde nogle sen reaktioner til den store omvæltning. Efter lidt tid skinnede det igennem at han er en nysgerrig og aktiv dreng. Han elsker fodbold og badminton. Derudover er han også meget fascineret af biler. Han er blevet meget kontaktsøgende og efter der blev opbygget en tillid, vil han allerhelst bare hænge på ryggen af en voksen.
Yasser mistede sin mor til et ukendt sygdomsforløb og han har aldrig kendt sin far. I Leganga boede Yasser med sin halv bror Eyan, som også bor på Usalama. De deler samme mor.
Derudover boede Yasser med sin bedstemor og sin oldemor.
Bedstemoren er alkoholiker, og kunne derfor ikke tage sig af hverken Yasser eller Eyan.
Yasser oplevede desværre alt for ofte at der ikke var mad derhjemme, og tit var han efterladt derhjemme alene med sin halv bror og sin blinde oldemor.
HADIJA SELEMAN
MAKUNGA
Hadija er 8 år gammel. Hun kommer fra byen Leganga, som ikke ligger langt fra Usalama.
Hadija er en høj, smuk, smilende pige, som ikke er bleg for at give en krammer. Hadija er kontaktsøgende og vil hjertens gerne holde dig i hånden.
Hadija mistede sin mor i et trafikuheld, da hun kun var seks måneder gammel.
I Leganga boede hun med sin moster, sin kusine, sin fætter, sin bedstemor og kusinens lille baby.
Hadija har i mange år levet i den overbevisning, at hendes moster var hendes mor. Hadija ved godt nu hvad der er sket med hendes mor, da familien valgte at fortælle hende det.
Mosteren havde desværre ikke midlerne til at tage sig af og forsørge Hadija.
Hadija kender ikke sin far og har aldrig mødt ham før.
Hadija skal starte i pre-school på privatskolen.


GEOFREY GODFREY
URASSA
Jeofrey Godfrey er 7 år gammel og kommer fra en landsby tæt på Moshi. Han har i en længere periode været sponsoreret af en tysk kvinde, men efter hun var ude for en ulykke, har hun ikke længere kunne være hans sponsor. Hans tidligere sponsor ønskede også Jeofrey flyttet fra det statsejede børnehjem, hvor han har boet siden han var 5 år. Jeofrey elsker at kigge på biler og motorcykler samt at spille en masse fodbold. Han er i første omgang en stille dreng, men når man lære ham at kende er han meget nem til grin og store smil. Han elsker at underholde både med fjolleri, spil og lege.
Begge Joefreys forældre døde af malaria da han var meget lille. Hans onkel tog ham til sig, men efter et par år kunne han ikke længere magte opgaven og derfor kom han på et statsejet børnehjem i Leganga. Det har været hans eneste hjem siden. Forholdene på børnehjemmet har været rigtig dårlige og der har forekommet omsorgsvigt på daglig basis.
MOSHI ELISHA
MOHAMMED
Moshi er 3 år gammel, og kommer fra landsbyen Kosongo.
Moshi var i starten en lille genert pige.
Hun er nysgerrig og observerende, og når hun lige har set dig an, vil hun hjertens gerne hænge på armen af dig.
Moshi går i babyclass på privatskolen Tumaini, og kan allerede et par gloser på engelsk. Derudover elsker hun at fortælle dig røverhistorier på swahili.
Da Moshis mor blev gravid, forsvandet faren ud af billedet. Moshis mor døde desværre under fødslen.
Hun har hele sit liv boet med sin bedstemor, som desværre er halvside lammet. Moshis bedstemor har fået hjælp af sin datter, som flyttede permanent ind, da datteren mistede sit hus.

GRACE OG SHALOM JOHN
Grace er 9 år gammel, og går i class 3 på en statsskole i Usa River.
Hun er en imødekommende, slank, smuk pige, som hjertens gerne vil komme og give dig et kram, når du træder ind af porten. Derudover elsker Grace musik, og nyder at stå foran spejlet og synge og danse.
Shalom er 3 år gammel, og går i babyclass på Tumaini Mission Trust Schule sammen med de andre børn fra Usalama.
I starten var Shalom lidt nervøs, men når han først har set en an, så kommer han løbende med åbne arme.
Shalom leger meget med klodser, klatrer i træer og både sparker og kaster meget med bold.

SHALOM JOHN SERAFINI MACHANGE
