top of page

MØD ANZA USALAMAS FAMILER

Mød familierne: Quote

FAMILIEN ATHUMANI

Familien Athumani består af bedstemor ved navn Moshi Juma Athumani, og hendes datter Zena Selemani Muhamed Athumani. 

Zena har fire børn. Bakari på 16 år, som går på Secondary School. 

Joshua på 8 år, som går i class 3 på en statsskole, og bor hjemme. Det var desværre ikke muligt at få flyttet Joshua på privatskole. 

Anna på 7 år, som bor hos en plejemor, og går på privatskolen Tumaini Trust Mission Schule. 

Michael på 3 år, som også bor hjemme hos Zena, Moshi Juma, og Joshua. 

I huset boede også Moshi Selemani på 3 år, men nu er hun heldigvis flyttet over på Usalama og går også på privatskolen Tumaini Trust Mission Schule. Moshi er kusine til Zenas børn. 

Zenas mand, og faren til de tre yngste børn, døde for to år siden af en ukendt lungesygdom. Siden da har Zena haft svært ved at få tingene til at løbe rundt. Økonomien rakte ikke til at betale husleje, og efter seks måneder blev huset taget fra hende.

Da vi mødte familien boede de derfor alle syv sammen, i en lille hytte lavet af mudder og kolort. De bor i landsbyen Kisongo, hvor de desværre hverken har strøm, køkken, vand, toilet eller vinduer.

Zena står for at tjene pengene ved at flette hår, da hun desværre ingen uddannelse har.

Bedstemor Moshi Juma er halvside lammet, har talebesvær og kan ikke kontrollere sine arme. Hvad der skyldes lammelsen vides ikke med sikkerhed. 

Zena er en frustreret, men meget sød og kærlig mor, der ikke har midlerne til at tage sig af hele den store familie.  

Ved hjælp af familiens sponsorer sikres det, at både Anna, Moshi og Bakari kommer hjem på ferier, hvor der står mad på bordet. De vil forhåbentlig også blive mødt af en mor og bedstemor med mere overskud. Derudover sikres det at de basale behov også er dækket ind hos både Moshi Juma, Zena, Joshua og Micheal. 

thumbnail_image0.jpg
Mød familierne: About Us

FAMILIEN PAULO

Familien Paulo består af mor Elizabeth, og sine fire hjemmeboende børn, ved navn Daudi, Ester, Philomena og Faith. 

Daudi er 19 år gammel, og derfor skal han sove inde hos naboen. 

Ester er 16 år gammel, og går på Secondary School inde i Arusha. 

Philomena er 12 år gammel, og graduerer fra Primary School december 2022. 

Faith er 6 år gammel, og grundet familiens sponsorer var det muligt at få Faith i privatskole, hvor hun kan skabe en lysere fremtid for sig selv. 

Elizabeth mistede i 2013 sin mand til tuberkulose, mens hun var gravid med Faith. Til daglig arbejder hun som vaskekone, men med en løn så lille, står hun hver måned mellem valget om pengene skal bruges på at børnene kan komme i skole, eller om maverne skal mættes. 

Elizabeth er en sød og omfavnende mor, og netop derfor er hun også blevet vikar for barnepigen på Usalama børnehjem. 

Takket være sponsorerne har familien fået mulighed for uddannelse, samt et tilskud af mad hver måned. 

IMG_2714_edited_edited.jpg
Mød familierne: Welcome

FAMILIEN AMINIEL MAPHIE

Den store familie består af mor, far og deres syv børn. Familien bor i landsbyen Lerai. 

Huset familien bor i er bygget af mursten, har store huller, og har hverken døre eller vinduer. Tagpladerne på huset ejer familien ikke, og derfor kan de til hver en tid bogstaveligtalt stå uden tag over hovedet.

I takt med at der kun er stof for vinduerne og store huller i væggene efterlader det også familien som ekstra udsat for at blive inficeret med malaria. Tanzania er blandt de ti lande med de højeste antal malariatilfælde og dødsfald grundet malaria. 

I det ikke-færdige hus bor mor, far, deres datter Godgiver på 2 år, deres søn Abiudi på 4 år, deres søn Abimeliki på 7 år, deres tvillinger Gladness og Glory på 9 år og deres ældste søn Abisai på 12 år. Deres ældste datter Abigael på 14 år går på Secondary.

Det er et hjertevarmt hjem man træder ind i, og selvom forældrene ikke har meget at gøre godt med, så prøver de at gøre det bedste for deres børn. Man mærker særligt morens gå-på-mod!

Faren arbejder som præst for en lille lokal kirke, dette job er desværre virkelig dårligt lønnet, og i perioder modtager faren slet ingen løn. 

Hverken Abiudi på 4 år, eller Abimeliki på 7 år er kommet i skole. Takket være familiens sponsorere er der nu penge til at alle børnene starter i skole. 

Familien har tidligere haft en sponsor fra USA, som betalte de tre ældste børns skolegang. Denne betaling stoppede uden at familien blev informeret herom, og derfor endte familien med en kæmpe skolegæld ( på 7100 DKK). Da skolegangen ikke blev betalt hentede skolen skødet på familiens hus. Skolegælden er nu blevet betalt og derved ejer familien nu igen deres eget hus.

272137860_608182250531736_8551150685429825924_n.jpg
Mød familierne: About Us
bottom of page